Hår myter

Hår myter

Vi har alle hørt dem, men hvilke passer rent faktisk? Hvor meget og hvad kan man selv gøre for at hjælpe håret på vej?

- Der findes kosttilskud, som giver tykt hår
Falsk: Nogle kosttilskud kan forbedre hårets kvalitet, hvis kroppen mangler netop disse stoffer, kosttilskudet indeholder. Men kosttilskud kan ikke give dig tykkere hår end det har været forudbestemt, det er nemlig gener der bestemmer hvor tykt eller tyndt dit hårstrå bliver, ligesom de bestemmer farven på det.
Et kosttilskud udøver derfor ikke mirakler, men kan hjælpe dig på vej med det man nu er givet.

- Stress giver hårtab

Sandt: Stress påvirker dine hormoner i kroppen, som gør at håret bliver påvirket ved øget omdannelse af testosteron til et hormon der hedder Dihydrotestosteron, som angriber og skader håret, så det ses i hårtab.

- Du skal kun vaske hår hver 4. dag.

Falsk: Hvor tit du skal vaske dit hår, afhænger af flere faktorer bl.a.- hårtype, talgproduktion, hovedbundens tilstand og valg af stylings produkter. Dette er helt individuelt fra person til person.

- Vejret påvirker håret

Sandt: Om vinteren kan man mærke at håret bliver mere elektrisk og mange kan også mærke at hovedbunden bliver mere irriteret og tør, dette sker fordi luften bliver mere tør i form af frost og varme fra radiatore. Vejret kan også påvirke det hormonelle og mange kan derfor også mærke at de taber mere hår i perioder hvor vejret skifter.

-Økologisk hårfarve er sundt og risikofrit

Falsk: En økologisk hårfarve er kun "Grønnere" da visse stoffer udelukkes, men det betyder langt fra at den er grøn og indeholder derfor også problematiske stoffer, som kan skade håret, hovedbunden og endda være hormon forstyrrende.

- Kosten er altafgørende for hårets velvære

Sandt: Vitaminer og mineraler optager kroppen igennem det vi spiser og har en enorm effekt på hårets sundhed. Spiseforstyrrelser og ubalanceret kost kan derfor have en stor betydning for hårets tilstand.

- Hårtørring og glattejern ødelægger håret

Sandt: Varmeværktøjer såsom glattejern, føntørrer og krøllejern slider på håret idet man påfører varmen. Man kan ikke undgå denne slidtage, udover at undlade det helt. Man kan dog skåne håret ved at bruge produkter der beskytter mod varmen og undgå at bruge varme alt for tit.